Søg på blog

Smart House UWP

FLEXCABLING

Basis Pakker

Ældre Smart House

Information

Tesla-stifteren vil lave pæne tagsten - af solceller.

Offentliggjort : 30-10-2016 13:46:44
Kategorier : Diverse artikler Rss feed

Nu vil Elon Musk gøre solceller lige så populære som elbiler

Nu vil Tesla-stifteren lave pæne tagsten - af solceller.

Da Tesla-stifteren Elon Musk i sommer opkøbte solcelleselskabet Solar City til 17 mia. kr., vakte det opsigt. Han var nemlig allerede hovedauktionær og bestyrelsesformand i selskabet, der i øvrigt var blevet stiftet af hans fætre, Lyndon og Pete River.

Med opkøbet ville Tesla opnå »signifikante« besparelser og »dramatiske forbedringer« i produktionens effektivitet, lød det fra Elon Musk, ifølge TV 2, dengang. Med de to selskaber på hånden kunne han nemlig nu under samme brand sælge både elbiler, solcellepaneler og batterisystemer, der kan gøre det muligt at opbevare energien fra solcellerne og bruge dem til at oplade bilerne med, lød det uden videre introduktion af helt konkret, hvordan sådan en pakke ville komme til at se ud.

Men fredag præsenterede Elon Musk så sin nye plan: Solcelletagsten. I stedet for solcellepaneler ovenpå tagene vil Elon Musk nu udvikle tagsten, lavet af glas i forskellige former og farver, der af sig selv skal generere den energi, som solcellepanelerne indtil nu har måttet installeres på tagene for at kunne opfange.

Smart House Tesla

»Vi bliver nødt til at gøre solcellepaneler lige så appellerende som elbiler er blevet,« sagde Musk ifølge Quartz på konferencen, der fandt sted i Los Angeles fredag d. 28. oktober.

»Målet er at have solcelletage, der ser bedre ud end normale tage, der genererer elektricitet, der holder længere og som i øvrigt koster mindre at installere end et normalt tag og prisen på elektricitet. Hvorfor skulle man ville købe andet,« spurgte han retorisk forsamlingen.

Musks strategi er sammenlignelig med den, Apple har brugt til at sælge sine produkter, skriver Quartz.

For ligesom Apple vil Musk sælge en pakke af æstetisk appellerende produkter inden for et marked, hvor æstetik ikke tidligere ellers har domineret; i dette tilfælde er det solcellepaneler, batterier og software, som ikke fungerer uden hinanden, der pakkes ind i pæne farver og former og sælges i Musks egne butikker, lød det fredag.

During a press event at Universal Studios in L.A., Elon Musk announces that Tesla will build and sell its own line of solar panels with integrated batteries. Coupled with the also unveiled PowerWall 2, it will allow residential homeowners to replace their entire roof with solar panels, making it much simpler for homes to be entirely powered by solar power.

Del dette indhold

Tilføj en kommentar

 (med http://)