Ikke kategoriseret
DALI /driver ballast SBBADT8CCT
Den nye DALI ballast til standard og indstillelige hvide LEDer. Designet til at opfylde energieffektivitet og belysnings kontrol i bygninger.
Velvære og produktivitet. Tunable White-styring blander varmt og koldt hvidt lys samt lysintensitet således at man kan imitere udendørs lysforhold. • Energi- og omkostningsbesparelser. Dæmpning og konstant lysstyring optimerer og sparer på energiforbruget.
• Enkelt. DALI-enheder fungerer ukompliceret og lige ud af æsken.
• Fleksibelt. DALI-enheder kan rekonfigureres.
• Skalerbart. DALI-enheder fungerer i både små og store systemer, med undernetværk i store bygninger.
• Styrke. DALI-enheder fungerer bedst med andre DALIenheder, men kan også tilpasses andet udstyr.
• Anerkendt standard. DALI er en udbredt og anerkendt standard og er derfor kompatibel med en lang række balaste.
Beskrivelse
SBBADT8CCT er en DALI-driver til standard og Tunable white LED. Den styrer farven via en enkelt DALI-adresse, som enten en DALI-master eller manuelt ved hjælp af trykknappen. Den kan styres af en vilkårlig DT8 DALI-master: Hvis den tilsluttes med UWP 3.0-platformen, skal DALI-master SB2DALIT8230 anvendes.
Anvendelsesområder
CARLO GAVAZZI Tunable White-løsninger giver frihed til at skabe forskellige stemninger i kontorer, skoler, butikker og klinikker.
Egenskaber
• Konstant strøm, total udgangseffekt op til 50W
• Udgangsstrømniveauet kan vælges mellem 250mA og 1500mA
• Klasse II strømforsyning, fuldt isoleret plastickasse
• Indbygget DALI-grænseflade, DALI DT6 og DT8 balast
• Opfylder IEC 62386-101:2014, IEC 62386-102:2014, IEC 62386-207 Ed2
• Justering af farvetemperatur i henhold til DALI-specifikationer for enhedstype 8, farvetype Tc
TUNABLE WHITE (på dansk kaldet Dagsrytme lys) styring på LED armaturer forventes at blive en af de største trends i kommerciel belysning, og alle seriøse producenter af lys styring arbejder i retning af at kunne levere denne type løsninger,
Men hvorfor lave TUNABLE WHITE styring – Farven på lys har en grundlæggende effekt på den menneskelige krop og psyke, ligemeget om det er i et klasseværelse, kontor miljø, eller på et hospital, så bidrager den rigtige mængde lys og farve til, hvordan vi som mennesker har det og dermed præsterer.
Carlo Gavazzi løser opgave med dags rytme styring med det nye SB2DALIT8 som håndterer DALI 2 type 8 LED i mindre og større installationer . I softwaren er det nu muligt at lave TUNABLE WHITE simulations algoritmer, for bedre velvære, manuelt indstilling af farven på lys, samt energisparende funktioner.
Fordele ved TUNABLE WHITE løsninger:
- Plejehjem/Hospitaler
- Nedsættelse af medicin forbrug
- Nat arbejds lys
- Kontor/Skoler
- Mindre stress
- Mere energi
- Bedre indlæring
Kilder:
https://www.rigshospitalet.dk/nythospitalglostrup/andre-projekter/Sider/doegnrytmelys.aspx
https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-doegnrytmelys-hjaelper-paa-depressive-symptomer
DALI dæmpning
Arbejdet med at udvikle en digital standard for belysningsindustrien begyndte i 1996. I efteråret 1999 var standarden klar og fik navnet DALI – Digital adressable Light Interface.Den største revolution var, at driverne blev adressérbare. Hvert armatur fik nu sin egen adresse. DALI har også en to-vejs kommunikation med armaturet, hvor der formidles om rørene eller elektronikken fungerer, som de skal. DALI-protokollen er blevet udvidet flere gange siden starten, og hver ny enhed der er lagt til, har fået et nyt nummer (Device Type X = DTX). De sidste vigtige opdateringer er Nødlys (DT1), LED (DT6) og justerbart farve/justerbar farvetemperatur (DT8).
I dag er DALI den mest brugte digital protokol for lys. DALI protokollen er beskrevet i standarden IEC 62386. DALI er en lav hastighedskommunikationsbus, hvor der kan benyttes standard installationskabel som media. Den har en decentraliseret intelligens, hvor følgende information er gemt i hver enhed.
a. En unik adresse. Max 64 adresser i et system.
b. Hvilken gruppe(r) de tilhører (Op til 16 grupper).
c. Hvilke niveauer de har på hver scene (Op til 16 scener).
i. For DT8 enheder kan også farvetemperatur eller RGB-kode beskrives i scenen.
d. Følgende systemparameter gemmes i hver enhed:
a. Lysniveau, farvetemperatur og RGB indstilling for DT8 enheder
b. Niveau når hovedspænding går på
c. Fade time (tiden det tager fra en scene til næste)
d. Fade rate (tiden det tager fra min. til maks. niveau)
e. Maks./Min. nivneau
Hvis systemet ikke bliver adresseret, vil det fungere i “Broadcast” mode. Det betyder at alle enhederne gør det samme, baseret på modtaget scene, lysniveau, farvetemperatur eller farve signal.
Programmering
DALI er begrænset til 64 adresser, og er derfor et ganske enkelt system at programmere. Den mest anvendte metode er:
1. Adressér enhederne. (Systemet giver hver enhed en tilfældig adresse mellem 0 og 63).
2. Identificér hvilken enhed som tilhører hvilken adresse. (Identificeringen skal gøres på anlægget)
3. Gruppér enhederne. (Fordel enhederne i logiske grupper. Husk at en enhed kan tilhøre flere grupper)
4. Parametrering. (Sæt scener og system parametre for hver gruppe/enhed)
i. Scene = Lysniveau. (farvetemperatur og RGB indstilling for DT8 enheder)
ii. Niveau når hovedspænding går på
iii. Fade time (tiden det tager fra en scene til næste)
iv. Fade rate (tiden det tager fra min. til maks. niveau)
v. Maks./Min. niveau
For mere information om integrering af systemer, se kapitel “Kompatibilitet”.